Spring til indhold
Boligtilældre
PårørendeAf 9 min læsetid

Pårørendes rettigheder på plejehjem — hvad må du, og hvad kan du kræve?

Tavshedspligt, samtykke, magtanvendelse, afløsning og klagemuligheder: Her er, hvad reglerne siger om dig som pårørende, når din forælder bor på plejehjem.

Når din mor eller far flytter på plejehjem, ændrer din rolle sig. Du er ikke længere den, der klarer det hele, men du er heller ikke bare gæst. Mange pårørende er i tvivl om, hvad de egentlig har ret til: Må personalet fortælle os om helbredet? Kan vi få indflydelse på plejen? Hvad gør vi, hvis noget ikke fungerer? Her får du et roligt overblik over, hvad reglerne siger, og hvad der er op til det enkelte plejehjem og den enkelte kommune.

Et vigtigt forbehold først: Beboeren er den, der har rettighederne. Som pårørende har du ikke automatisk samme beføjelser som beboeren selv, men du har en række konkrete muligheder, især hvis beboeren ikke selv kan varetage sine interesser.

Hvilke rettigheder har man som pårørende på plejehjem?

Som udgangspunkt har du ret til at blive inddraget, hvis beboeren er alvorligt svækket, og du kan klage på beboerens vegne i visse sager, men dine rettigheder afhænger af beboerens samtykke og situation.

Der findes ikke ét samlet "pårørendekapitel" i lovgivningen. Reglerne er spredt over ældreloven, almenboligloven, servicelovens regler om magtanvendelse og sundhedslovgivningen. Ældreloven, der afløste dele af serviceloven for folkepensionister 1. juli 2025, fremhæver samspillet med pårørende som et vigtigt tema, men det er i vidt omfang op til kommunen at fastlægge, hvordan pårørende inddrages og støttes (kilde: Ældre Sagen). Det betyder, at oplevelsen kan variere fra plejehjem til plejehjem.

Her er en oversigt over de vigtigste områder:

OmrådeHvad gælder for dig som pårørende?Hvor står det?
Oplysninger om helbredPersonalet har tavshedspligt. Uden samtykke, fuldmagt eller værgemål må de normalt ikke tale med dig om helbredTavshedspligt og samtykke (Ældre Sagen)
Inddragelse i plejenEr beboeren alvorligt mentalt svækket, har du ret til at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgenÆldre Sagen om beboeres rettigheder
MagtanvendelseDu skal som udgangspunkt orienteres og kan klage på beboerens vegne, hvis beboeren ikke selv kanServicelovens §§ 124-129
Flytte med som ægtefælleÆgtefælle, samlever eller registreret partner har ret til at flytte med, hvis boligen er egnetAlmenboliglovens § 58 a, stk. 3
Afløsning og aflastningHvis du passer en nærtstående i eget hjem, skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastningÆldrelovens § 16
Bruger- og pårørenderådFrivilligt for kommunen at nedsætteKommunal beslutning

Må personalet tale med mig om min forælders helbred?

Ikke automatisk. Personalet har tavshedspligt om beboerens private forhold, og uden beboerens samtykke, en fuldmagt eller et værgemål må de som hovedregel ikke fortælle dig om helbred og lignende.

Det kan føles bureaukratisk, når du bare vil vide, hvordan din far har det. Men reglen beskytter beboerens privatliv, og den gælder også mellem voksne børn og forældre. Derfor er det en god idé at få samtykket afklaret tidligt, helst allerede ved indflytningen. Spørg, om beboeren vil give samtykke til, at personalet må tale med dig og eventuelle søskende, og at det bliver skrevet ned i journalen.

Er beboeren alvorligt mentalt svækket, fx på grund af fremskreden demens, og ikke selv kan varetage sine interesser, har du som pårørende ret til at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen. Her kan det være nødvendigt at udveksle private oplysninger, for at plejen kan blive god. Hvis I forventer, at situationen kommer, kan en fremtidsfuldmagt give klarhed, mens din forælder stadig kan træffe beslutningen. Læs mere hos borger.dk.

Hvad kan jeg gøre, hvis min forælder ikke selv kan sige til og fra?

Du kan tale beboerens sag over for personale og ledelse, og du kan fortælle om beboerens vaner, ønsker og historie, som personalet ikke kender.

Pårørende kender ofte det, der gør hverdagen god: at mor altid drak te om eftermiddagen, at far ikke kan lide at blive hjulpet i bad af en fremmed mand, eller hvilken musik der skaber ro. Fortæl det til personalet, gerne skriftligt. Ældre Sagen skriver, at pårørende skal være med på råd, netop fordi de kender beboeren.

Har din forælder med demens lavet et plejetestamente, skal kommunen ifølge Ældre Sagen forholde sig til ønskerne og så vidt muligt respektere dem. Der kræves ingen bestemt formular eller notar. Det er altså værd at få nedskrevet og lagt i journalen.

Hvad gælder, hvis plejehjemmet bruger magt eller fastholder min forælder?

Du skal som udgangspunkt orienteres om indgrebet, og du kan klage på beboerens vegne, hvis beboeren ikke selv kan.

Magtanvendelse på plejehjem er reguleret i servicelovens §§ 124-129 (kapitel 24), som fortsat gælder, også efter ældreloven. Ældre Sagen fremhæver, at de pårørende altid skal oplyses om et indgreb, medmindre beboeren har frabedt sig det og selv er i stand til at klage. Som pårørende kan du altså ikke bare stå uden for, når der træffes beslutninger om fx personlig alarm eller fastholdelse.

Det samme gælder flytning uden samtykke: Hvis en beboer skal flytte til plejebolig uden at kunne give samtykke, træffes afgørelsen enten af kommunen eller af Familieretshuset efter lovens betingelser (servicelovens § 129). Er du i tvivl om, om en afgørelse er truffet korrekt, kan du få rådgivning hos Ældre Sagen. Ældre Sagen er rådgiver, men ikke klageinstans.

Kan min far eller mor flytte med sin ægtefælle?

Ja. En ægtefælle, samlever eller registreret partner har ret til at flytte med, og boligen skal være egnet til to personer (almenboliglovens § 58 a, stk. 3).

Ønsket bør oplyses allerede ved visitationen, så kommunen kan finde en passende bolig. På private plejehjem og friplejeboliger kan lederen dog afvise en ægtefælle, som ikke selv er visiteret. Dør den ene ægtefælle, har den efterlevende ret til at fortsætte lejeforholdet (almenlejelovens § 71, stk. 1), og der er ingen frist for at melde det. Du kan læse mere om efterlevende i Hvad sker der med ældreboligen, hvis din ægtefælle dør?.

Har jeg som pårørende ret til hjælp, hvis jeg selv passer min forælder?

Ja. Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæller og andre nære pårørende, der passer en person omfattet af ældreloven (ældrelovens § 16).

Det er relevant, hvis din forælder endnu ikke er flyttet på plejehjem, men venter, eller hvis I vil forsøge at udskyde flytningen. Ifølge borger.dk kan du ansøge kommunen om aflastning eller afløsning. Kommunen træffer afgørelsen efter en konkret vurdering, og der kan ikke stilles krav til omfanget eller karakteren af din pasning. Afløsning kan være hjælp i hjemmet, mens du får fri, eller aflastning uden for hjemmet, fx et midlertidigt ophold (ældrelovens § 17). Mange kommuner har fastsat et timetal for afløsning i hjemmet, men det varierer, så tjek din kommunes kvalitetsstandard. Se også borger.dk om aflastning.

Står I i en akut situation, kan du læse Akut behov for plejehjem — hvad er mulighederne?.

Hvad er et pårørenderåd, og kan jeg kræve et?

Et bruger- og pårørenderåd er et forum for dialog mellem beboere, pårørende og ledelse, men det er frivilligt for kommunen at nedsætte det, så du kan ikke kræve et.

Ifølge Ældre Sagen har kommunerne siden 2010 selv kunnet vælge, om de vil have bruger- og pårørenderåd, og nogle steder er der i stedet oprettet ét fælles råd for alle kommunens plejehjem. Ældre Sagen arbejder for, at rådene bliver obligatoriske. Findes der et råd, er det et godt sted at tage ikke-akutte forhold op, fx måltider, aktiviteter, bemanding eller udearealer. Akutte problemer skal du tage direkte med personalet og lederen.

Spørg ved din første rundvisning, om der er et råd, hvor ofte det mødes, og om du kan få referater. Flere gode spørgsmål finder du i Spørgsmål du bør stille, når du besøger et plejehjem.

Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret for plejen?

Start med personalet og lederen. Hjælper det ikke, kan du klage eller sende en bekymringshenvendelse, og du kan gøre det anonymt.

Hvilken vej du skal gå, afhænger af, hvad problemet er:

ProblemHvor henvender du dig?
Hverdagen: mad, aktiviteter, tonePersonalet, plejehjemslederen, evt. pårørenderådet
Bekymring om pleje og omsorgÆldretilsynet via Ældrelinjen (også anonymt)
Bekymring om sundhedsfaglige forholdStyrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)
Klage over sundhedsfaglig behandling (medicin, sygepleje)Styrelsen for Patientklager, frist 2 år fra du fik kendskab til forholdet
Klage over kommunens afgørelse (fx visitation)Kommunen, normalt inden 4 uger; fastholdes afgørelsen, går sagen til Ankestyrelsen
Skade, der kan give erstatningPatienterstatningen

Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke klageinstans for den enkelte borgers klage, men en bekymringshenvendelse kan udløse tilsyn. Du kan se plejehjemmets seneste tilsynsrapporter og læse, hvordan du forstår dem, i Sådan læser du en tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Mere om klageveje finder du i Klage over plejehjem — sådan gør du.

Hvordan er jeg en god pårørende uden at brænde ud?

Ved at dele ansvaret med personalet, sætte realistiske forventninger og passe på dig selv. Du behøver ikke at være plejer, når din forælder bor på plejehjem.

Mange pårørende oplever skyld og en følelse af at skulle kontrollere alt. Men en plejebolig er netop til, at fagpersoner tager sig af plejen, så du igen kan være datter, søn, ægtefælle eller ven. Her er nogle praktiske råd:

  • Aftal samarbejdet: Bed om en indflytningssamtale, og aftal, hvem personalet kontakter, og hvornår.
  • Vælg en kontaktperson i familien: Så personalet ikke får fem opkald om samme sag.
  • Skriv ned: Notér, hvad du har aftalt og med hvem, så du kan følge op.
  • Giv ros: Personalet har ofte travlt, og anerkendelse gør det lettere at tage fat på de svære ting.
  • Tag imod hjælp: Spørg kommunen om støtte, hvis du er belastet. Ældre Sagen har desuden rådgivning til pårørende.

Sundhedsstyrelsens Videncenter for værdig ældrepleje har også udgivet redskaber til pårørendesamarbejde, som du kan finde på sundhedsstyrelsen.dk.

Hvad skal du ellers vide, før I vælger plejehjem?

Rettighederne ændrer sig ikke meget fra plejehjem til plejehjem, men kulturen gør. Nogle steder er pårørende en naturlig del af hverdagen med fælles arrangementer og et aktivt råd, andre steder er kontakten mere formel. Det kan du mærke ved en rundvisning, og du kan sammenligne tilsynsresultater og faciliteter på plejehjemsoversigten.dk. Hvis I vil vide mere om, hvordan det går de første uger, kan du holde øje med vores guides til indflytning.

Vil du sammenligne konkrete steder, kan du bruge vores søgefunktion på plejehjem, hvor du kan filtrere på kommune og se tilsyn, priser og faciliteter. Overvejer I andre boformer, kan du også søge i ældreboliger og seniorbofællesskaber. Brug søgefunktionen til at finde de steder, der ligger tæt på jer, og tag dem med på besøg.

Husk: Du behøver ikke kende alle regler udenad. Det vigtigste er, at du spørger, får aftalerne skrevet ned og ved, hvor du kan henvende dig, hvis noget ikke føles rigtigt.

Svar på det vigtigste

Ofte stillede spørgsmål

Må plejehjemmet fortælle mig om min mors helbred?

Personalet har tavshedspligt, så uden samtykke, fuldmagt eller værgemål må de som hovedregel ikke tale med dig om helbred. Er din mor alvorligt mentalt svækket, har du ret til at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen.

Skal pårørende orienteres, hvis plejehjemmet bruger magt?

Ja, som udgangspunkt skal pårørende oplyses om indgreb, medmindre beboeren har frabedt sig det og selv kan klage. Reglerne står i servicelovens §§ 124-129.

Kan min far flytte med sin ægtefælle på plejehjem?

Ja, ægtefælle, samlever eller registreret partner har ret til at flytte med, hvis boligen er egnet til to personer (almenboliglovens § 58 a, stk. 3). På private plejehjem og friplejeboliger kan lederen afvise en ikke-visiteret ægtefælle.

Har jeg ret til aflastning, hvis jeg passer min forælder?

Ja, kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæller og nære pårørende, der passer en person omfattet af ældreloven (ældrelovens § 16). Kommunen vurderer behovet konkret.

Er et pårørenderåd obligatorisk på plejehjem?

Nej, det er frivilligt for kommunerne at nedsætte bruger- og pårørenderåd. Findes der et, kan du tage ikke-akutte forhold op dér.