Leksikon

Ord du møder i ældrepleje

Begreberne her er korte forklaringer på de ord du støder på når du undersøger plejehjem og ældrebolig — fra skærmet enhed og sosu-assistent til visitation, magtanvendelse og brugertilfreds- hedsundersøgelser. Klik på et bogstav for at hoppe direkte til en sektion, eller scroll alfabetisk igennem listen.

A

Aflastning: Midlertidigt ophold på plejehjem for at give pårørende der passer en ældre derhjemme et pusterum. Typisk 1-2 uger ad gangen, op til 4 gange om året. Visiteres af kommunen.; Se også: Visitation · Hjemmehjælp / hjemmepleje

B

Bemandingsnormering: Antallet af plejemedarbejdere pr. beboer i en given vagt. Et godt benchmark er én medarbejder pr. 4-6 beboere i dagvagten; nattevagten er typisk markant tyndere. Et af de mest direkte mål for plejekvalitet — derfor det vigtigste at spørge om på rundvisningen.; Læs mere: Spørgsmål du bør stille på rundvisningen
Boligstøtte: Offentligt tilskud til huslejen som beboere på plejehjem også kan modtage. Søges hos Udbetaling Danmark; beløbet afhænger af din indtægt og boligens størrelse. På visse kommunale plejehjem hvor huslejen allerede er indtægtsberegnet, er boligstøtte dog ikke muligt.; Læs mere: Hvad koster et plejehjem?
BRUS (Beboerundersøgelse): Københavns Kommunes årlige brugerundersøgelse for plejehjem, gennemført af Epinion. Beboerne vurderer plejehjemmet på en 1-5 skala. Vi inkluderer BRUS-scoren i composite-ratingen for de ca. 30 KK-plejehjem. Aarhus har en tilsvarende undersøgelse.; Se også: BTU (Brugertilfredshedsundersøgelse) · Samskabt Tilsyn
BTU (Brugertilfredshedsundersøgelse): Den landsdækkende undersøgelse Ældreministeriet gennemfører hvert andet år af beboeres tilfredshed med plejehjem. 91 % er tilfredse eller meget tilfredse på landsplan (2025). Vi viser kommune-tallene på alle 98 kommune-oversigter, men tallene er ikke uden metode-kritik.; Læs mere: 91 % af plejehjemsbeboerne er tilfredse — men tallene har et stort forbehold

D

Dagcenter: Tilbud hvor ældre der bor hjemme kan komme nogle dage om ugen for at få mad, aktiviteter og selskab. Kan også bruges som forebyggende tilbud før behov for plejebolig opstår. Visiteres af kommunen.; Se også: Aflastning · Hjemmehjælp / hjemmepleje
Demens-mærkning: Certificering af plejehjem der er specialiseret i demens. Det danske marked har endnu ingen samlet officiel mærkning, men Alzheimerforeningen og enkelte kommuner anvender lokale ordninger. Spørg konkret på rundvisningen om plejehjemmet har en skærmet enhed eller særlig demens-uddannet personale.; Se også: Skærmet enhed
Driftstype: Hvem der driver plejehjemmet: kommunal (~80 % i Danmark), selvejende (~10 %), friplejehjem (~5 %) eller privat (~2 %). Påvirker ikke pleje-niveau eller pris direkte, men kan have betydning for kultur og styreform.; Se også: Friplejebolig (friplejehjem)

F

Friplejebolig (friplejehjem): Plejehjem drevet af privat eller selvejende leverandør efter friplejeboligloven fra 2007 uden direkte driftsaftale med en kommune. Du har frit valg af friplejehjem i hele Danmark, og prisen er lovbestemt den samme som kommunale plejehjem. Ca. 50 friplejehjem i Danmark (5,4 %).; Læs mere: Plejehjem vs. friplejehjem — hvad er forskellen, og hvad koster det?
Friplejeboligloven: Lovgivningen fra 2007 der gjorde det muligt at oprette friplejehjem. Den giver borgere frit valg af plejehjem på tværs af kommuner og fastsætter den plejetakst hjemkommunen betaler uanset hvor du flytter ind.; Se også: Friplejebolig (friplejehjem)
Fødevarestyrelsens smiley: Den glade/sure smiley der vises ved alle institutionskøkkener inklusive plejehjem. Vurderer fødevaresikkerhed på en 4-trins skala fra Glad til Strengt sur. Vi viser smileyen på alle plejehjem-profiler og inkluderer den i composite-ratingen.; Se også: STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed)

H

Hjemmehjælp / hjemmepleje: Hjælp til personlig pleje, rengøring og praktiske gøremål du kan modtage hjemme. Visiteres af kommunen. Mængden af hjemmehjælp er en god indikator for hvornår plejehjem bliver et reelt alternativ — typisk når behovet overstiger 3 timer dagligt eller indebærer nattilsyn.; Læs mere: Hvornår er det tid til plejehjem? 7 tegn du ikke skal overse
Husleje: Den månedlige leje for selve boligen på plejehjem (ekskl. service-pakke, el, vand, varme). Typisk 6.500-10.000 kr/md afhængigt af boligens størrelse og standard. Du kan søge boligstøtte til huslejen.; Se også: Service-pakke · Indskud · Boligstøtte

I

Indskud: Engangsbeløb der betales ved indflytning på plejehjem, typisk 25.000-60.000 kr. Du kan søge kommunen om indskudslån hvis du ikke kan betale kontant. Lånet er rentefrit og modregnes ved fraflytning.; Se også: Husleje

K

Kontaktperson: Den primære medarbejder på plejehjemmet der har ansvar for koordinationen af din pleje og er bindeled til familien. En vigtig rolle for både beboer og pårørende — sørg for at få kontaktpersonens telefonnummer og aftale om hvornår I taler sammen.
Kvalitetsstandard: Kommunens beskrevne serviceniveau for plejehjem og hjemmehjælp — hvad du som borger kan forvente. Findes på kommunens hjemmeside og varierer mellem kommuner. Vigtig at læse hvis du sammenligner tilbud mellem kommuner.

M

Magtanvendelse: Lovregulerede situationer hvor personalet må handle imod en beboers vilje (fx fastholdelse for at undgå skade på sig selv eller andre). Skal dokumenteres og indberettes. Et område hvor god dokumentation og åbenhed er afgørende — særligt for beboere med demens.; Se også: Skærmet enhed

P

Parbolig: Plejehjemslejlighed på 2 værelser specifikt indrettet til ægtepar der flytter ind sammen. Cirka 59 % af danske plejehjem har dette. Et vigtigt valg hvis I begge har plejebehov og vil bo sammen.
Plejebolig / plejehjem / plejecenter: Alle tre ord bruges synonymt om en bolig med fast personale døgnet rundt. Forskelle er primært sproglige; lovgivningsmæssigt er termen plejebolig mest præcis, men plejehjem er det mest brugte i daglig tale.; Læs mere: Plejehjem vs. ældrebolig vs. seniorbofællesskab — hvad er forskellen?
Plejehjemslæge: Læge tilknyttet plejehjemmet der kommer 1-3 gange om ugen og tilser de beboere der har behov. Cirka 57 % af danske plejehjem har en plejehjemslæge; resten benytter beboernes egne læger. Plejehjemslæge giver typisk bedre kontinuitet i sundhedsfaglige beslutninger.

S

Samskabt Tilsyn: Roskilde Kommunes lokale tilsynsmodel hvor beboere, pårørende, ældreråd og personale samarbejder om kvalitetsvurderingen. Vurderes på 4 niveauer af Roskildes Kvalitetskompas (12 kvalitetsmarkører). Vi inkluderer det i composite-ratingen for de 11 Roskilde-plejehjem.; Se også: BRUS (Beboerundersøgelse) · BTU (Brugertilfredshedsundersøgelse)
Sansehave: Have specifikt designet til beboere med demens eller nedsat funktionsevne: dufte, taktile planter, sikre stier, læhegn, ingen blindgyder. Cirka 43 % af danske plejehjem har en sansehave. Vigtigt kvalitets-signal for demens-egnethed.; Se også: Skærmet enhed
Service-pakke: Den månedlige betaling for mad, rengøring og vask på plejehjem (oveni husleje). Typisk 3.000-5.000 kr/md afhængigt af tilbuddets omfang. På friplejehjem kan du tilkøbe ekstra services — en mulighed kommunale plejehjem typisk ikke har.; Se også: Husleje · Friplejebolig (friplejehjem)
Skærmet enhed: En mindre, lukket afdeling på et plejehjem målrettet beboere med demens. Tryggere rammer, mindre personalegruppe, fast personale specialiseret i demens. Visiteres efter samme proces som almindelig plejebolig, men med en demens-vurdering oveni.; Se også: Demens-mærkning · Sansehave · Magtanvendelse
Sosu-assistent: Social- og sundhedsassistent. Uddannelse på 3,5 år på gymnasialt niveau. Må administrere medicin, foretage sårpleje og vurdere helbredstilstand. Andelen af sosu-assistenter vs sosu-hjælpere er en god indikator for sundhedsfagligheden på et plejehjem — spørg konkret på rundvisningen.; Se også: Sosu-hjælper
Sosu-hjælper: Social- og sundhedshjælper. Uddannelse på 1,5 år. Står for personlig pleje, praktisk hjælp og dagligdags omsorg. Må ikke administrere medicin eller udføre sygeplejeopgaver uden særlig oplæring.; Se også: Sosu-assistent
STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed): Den danske myndighed der fører tilsyn med sundhedsfaglig kvalitet på plejehjem. Rapporterne offentliggøres på stps.dk og inddeles efter sanktion: Ingen, Henstilling, Påbud eller Skærpet tilsyn. Indgår som primær kilde i vores composite-rating.; Se også: Fødevarestyrelsens smiley

V

Visitation: Den formelle proces hvor kommunen vurderer om du har ret til plejebolig, hjemmehjælp eller ældrebolig. En visitator besøger dig hjemme, vurderer dit funktionsniveau og udsteder en skriftlig afgørelse. Du kan klage til Ankestyrelsen indenfor 4 uger ved afslag.; Læs mere: Sådan søger du om plejehjem — trin for trin
Værgemål: Juridisk arrangement hvor en pårørende (eller andre) får ret til at træffe beslutninger på vegne af en person der ikke selv kan — fx pga. svær demens. Skal godkendes af Statsforvaltningen. Relevant hvis du står med en pårørende der nægter plejehjem trods objektivt behov.; Læs mere: Min mor vil ikke på plejehjem — hvad gør jeg?

Æ

Ældrebolig: Almindelig lejebolig særligt indrettet til ældre eller mennesker med nedsat funktionsevne: brede døre, ingen tærskler, badeværelse til kørestol, alarmsystem. Du bor selvstændigt med hjemmehjælp efter behov. Visiteres af kommunen.; Læs mere: Hvad er en ældrebolig, og hvem kan få en?