Plejehjem vs. friplejehjem — hvad er forskellen, og hvad koster det?
Et friplejehjem ligner et plejehjem på alle vigtige punkter — men det drives ikke af kommunen. Her får du overblikket over forskellen, prisen, visiteringen og hvordan du vælger.
Når du undersøger plejehjem, støder du før eller siden på ordet friplejehjem. Mange tror det er en privat overbygning på et almindeligt plejehjem — noget der er finere, dyrere og kun for dem med pension nok. Det er det ikke. Et friplejehjem er en bolig med nøjagtig samme pleje, tilsyn og adgangskrav som et kommunalt plejehjem, men drevet af en privat eller selvejende organisation. Du betaler det samme. Du visiteres på samme måde. Forskellen ligger andre steder — og dem ser vi nærmere på her.
Den korte version
- Plejehjem (kommunalt): Drives af kommunen. Den almindelige model — ~80 % af landets plejehjem.
- Selvejende plejehjem: Drives af en selvejende institution (ofte med rødder i en kirkelig eller filantropisk tradition) men efter samme regler og priser som kommunale. ~10 %.
- Friplejehjem: Drives af en privat eller selvejende leverandør efter friplejeboligloven — uden driftsaftale med en bestemt kommune. Du har frit valg på tværs af landet. ~5 %.
- Privat plejehjem: En lille kategori (~2 %) — privatdrevne plejehjem der enten har en konkret aftale med en kommune eller er rene betalingstilbud.
Hvad er et friplejehjem egentlig?
Et friplejehjem er en plejebolig som drives efter friplejeboligloven fra 2007. Loven blev lavet for at give borgerne frit valg på plejehjem — på samme måde som man kan vælge friskole til sit barn. En leverandør (typisk en selvejende fond, en interesseorganisation eller en privat virksomhed) får en certificering fra Sundhedsstyrelsen og kan derefter drive plejehjem uden at have en direkte driftsaftale med en kommune.
Set udefra ligner et friplejehjem et almindeligt plejehjem: fast personale døgnet rundt, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere, egen lille bolig med bad, fællesarealer, mad inkluderet. Du er underlagt samme tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, samme fødevarekontrol og samme krav til kvalitet som ethvert andet plejehjem.
Pris-myten: koster et friplejehjem mere?
Nej. Og det er værd at gentage: du betaler det samme på et friplejehjem som på et kommunalt plejehjem. Det er fastsat i loven. Det består typisk af:
- Husleje for selve boligen — fastsat ud fra størrelse og standard, ofte 6.500–10.000 kr/md
- Indskud ved indflytning — typisk 25.000–60.000 kr (kan lånes hos kommunen)
- Service-pakke for mad, rengøring og vask — typisk 3.000–5.000 kr/md
- Almindelig boligstøtte kan søges som i alle andre lejeboliger
Plejen i sig selv er gratis uanset hvilket plejehjem du vælger — den dækkes af din hjemkommune via en fast takst pr. plejebolig-plads. Det er denne takst der gør friplejehjem økonomisk muligt: når du flytter ind på et friplejehjem i en anden kommune, betaler din hjemkommune stadig for plejen.
Du kan derfor ikke "købe dig til" bedre pleje på et friplejehjem. Det du derimod nogle steder kan, er at tilkøbe ekstra services — fx mere rengøring, ekstra ledsagelse til lægebesøg, eller wellness/aktiviteter. Det er en åbenhed loven specifikt giver friplejehjem, og det er noget af det at være opmærksom på når man sammenligner. Læs også vores grundige gennemgang i Hvad koster et plejehjem?
Sådan ansøger du om et friplejehjem
Adgangskravet er det samme som til et almindeligt plejehjem: du skal være visiteret til plejebolig af din kommune. Selve visiteringen handler om dit funktionsniveau — kan du klare dig selv hjemme, selv med massiv hjemmehjælp, eller har du brug for fast personale tæt på dig hele døgnet?
Når du er visiteret, har du to veje til et friplejehjem:
- Direkte ansøgning: Du kontakter friplejehjemmet selv (telefon, hjemmeside, eller via en pårørende) og søger om en plads. Friplejehjemmet vurderer om de kan tilbyde den nødvendige pleje, og hvis ja, indgår de aftalen med din hjemkommune om at overtage plejen.
- Via kommunens venteliste: Når du står på den kommunale venteliste til plejebolig, kan du oplyse at du gerne vil overveje et friplejehjem som tilbud. Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde friplejehjem, men mange gør det aktivt.
Vigtigt at vide: du har ret til at skrive dig op flere steder. Du kan stå på den kommunale venteliste til flere plejehjem og være i kontakt med et eller flere friplejehjem samtidig. Den første bolig der bliver ledig — og som du takker ja til — er den du får.
Frit valg på tværs af kommunegrænser
En af de største praktiske forskelle: du har fuldt frit valg af friplejehjem i hele landet. Vil du gerne bo tæt på din datter i Aarhus selvom du har boet i Holbæk hele dit liv? Det kan du på et friplejehjem. På et kommunalt plejehjem er du som udgangspunkt henvist til din egen kommunes plejehjem — du kan søge om plads i en anden kommune, men kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde dig den.
Det frie valg er særligt værd at kende hvis:
- Familien bor langt fra din nuværende hjemkommune
- Din hjemkommune har lange ventelister eller mangler den type plejehjem du leder efter (fx skærmet enhed)
- Du har en særlig tilknytning til et bestemt sted — et trossamfund, en bestemt egn, eller et tidligere lokalsamfund
Hvor mange friplejehjem findes der i Danmark?
Friplejehjem er stadig en lille del af det samlede landskab. Per 2026 er der 50 friplejehjem på landsplan ud af i alt 932 plejehjem — det svarer til omkring 5,4 %. Til sammenligning er ~80 % kommunale og ~10 % selvejende.
De er ujævnt fordelt geografisk. Kommuner med flest friplejehjem er bl.a. København, Gribskov, Herning, Aarhus, Esbjerg, Viborg, Silkeborg og Aalborg — alle med 2–3 friplejehjem hver. Mange mindre kommuner har slet ingen friplejehjem, men det betyder ikke at du ikke kan vælge ét — du kan vælge på tværs af kommunegrænser.
Hvem driver friplejehjemmene?
Friplejehjem-leverandørerne falder i to grove kategorier:
- Selvejende fonde og institutioner med historiske rødder — fx Diakonissestiftelsen, OK-Fonden, Mariehjemmene, Danske Diakonhjem. Mange har deres oprindelse i kirkelige eller filantropiske bevægelser og har drevet ældreboliger længe før friplejehjem-loven blev til.
- Private operatører — fx Attendo, Forenede Care, Aleris. Disse er kommercielle virksomheder, ofte internationale, der driver flere friplejehjem som koncerner.
Forskellen mellem en selvejende fond og en privat operatør er ikke noget der i sig selv siger noget om kvaliteten. Begge er underlagt samme tilsyn, samme krav og samme priser. Men det kan betyde noget for kulturen på det enkelte sted: en selvejende fond med 100 års kirkelig tradition har typisk en anden grundtone end et stort kommercielt selskab. Spørg ind til det på rundvisningen.
Skærmet enhed på friplejehjem?
Ja — flere friplejehjem har skærmede enheder til beboere med demens. Skærmet enhed er en mindre, lukket afdeling med fast personale der er specialiseret i demenspleje. Du visiteres efter samme proces som til en almindelig plejebolig, men med en demens-vurdering oveni. Hvis du leder efter en skærmet plads og din kommune har lange ventelister, kan friplejehjem være en hurtigere vej — netop fordi du kan vælge på tværs af kommunegrænser.
Hvad sker der hvis et friplejehjem lukker?
Det er et af de spørgsmål mange pårørende stiller — og det er en reel bekymring værd at tale åbent om. Et friplejehjem kan i princippet gå konkurs eller lukke, hvis driften ikke hænger sammen økonomisk. Det er sket et fåtal gange i de næsten 20 år loven har eksisteret.
Hvad sker der så? Din hjemkommune har pligt til at tilbyde dig en anden plejebolig. Du står ikke uden et hjem. I praksis vil kommunen typisk forhandle med en anden operatør om at overtage driften, eller flytte beboerne midlertidigt — men det er en uro de færreste ønsker. Hvis du vil mindske risikoen:
- Vælg en etableret leverandør — selvejende fonde med lang historie (50+ år) er sjældent økonomisk skrøbelige, og de største kommercielle operatører har solide moderselskaber bag sig.
- Spørg ind til økonomien ved besøg — hvor længe har de drevet stedet, har de andre friplejehjem, hvad er belægningsprocenten?
- Læs det seneste tilsynsrapport — vedvarende bemandingsproblemer eller dårlig økonomi viser sig typisk i tilsynsrapporten før det bliver til en lukning.
Hvad skal du spørge om når du besøger et friplejehjem?
De vigtigste spørgsmål er de samme som på et hvilket som helst plejehjem — bemandingsnormering, kontinuitet i personale, hvordan håndteres demens, hvordan er maden. Læg dertil et par friplejehjem-specifikke spørgsmål:
- "Hvad inkluderer service-pakken — og hvad er tilkøb?" Få det skriftligt så I ved hvad I betaler for.
- "Hvem er leverandøren bag, og hvor længe har I drevet stedet?" En selvejende fond med 80 års historie har en anden risikoprofil end en ny privat operatør.
- "Kan I overtage plejen fra min hjemkommune uden problemer?" Friplejehjem skal forhandle plejetaksten med din hjemkommune — det fungerer som regel gnidningsfrit, men værd at få bekræftet.
- "Har I venteliste — og hvordan kommer jeg på den?" Friplejehjem fører deres egen venteliste uafhængigt af kommunens.
- "Hvilken kultur er der her?" Selvejende fonde med en bestemt tradition (kirkelig, filantropisk) kan have stærke værdier der præger hverdagen — det er værd at vide om det matcher dig eller din pårørende.
Hvornår giver friplejehjem mening at vælge?
Friplejehjem er sjældent et "bedre" valg end et kommunalt plejehjem — det er et andet valg. Her er de typiske grunde til at gå den vej:
- Du vil tæt på familien der bor i en anden kommune end din egen
- Din hjemkommune har lang venteliste eller mangler den profil du leder efter
- Du har en stærk præference for en bestemt operatør (fx en kirkelig institution du har haft tilknytning til hele dit liv)
- Du vil have mulighed for at tilkøbe ekstra services ud over basis-pakken
- Et konkret friplejehjem har det tilsyn og den profil du leder efter — og det vejer tungere end andre faktorer
Vores anbefaling: tag friplejehjem med i listen fra starten. Lad ikke ordet "fri" eller "privat" gøre dig usikker — det er et af de mest misforståede begreber i ældresektoren. Vurder det enkelte plejehjem på dets egne meritter: tilsynsrapport, fødevaresikkerhed og beboertilfredshed — uanset om det er kommunalt, selvejende eller frit.
Næste skridt
Søg plejehjem og filtrér på driftstype "Friplejebolig" for at se alle 50 friplejehjem i Danmark. Læs også hvad forskellen er på plejehjem, ældrebolig og seniorbofællesskab hvis du stadig undersøger hvad du egentlig leder efter. Står du midt i selve beslutningen, er de syv tegn på at det er tid til plejehjem et godt sted at starte.