91 % af plejehjemsbeboerne er tilfredse — men tallene har et stort forbehold

I december 2025 udkom den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvordan beboere på danske plejehjem oplever deres hverdag. 91 % svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de modtager. På overfladen et meget positivt billede — men metoden bag undersøgelsen er blevet kritiseret, og det giver god grund til at læse tallene med varsomhed, særligt på kommuneniveau.

Hvad er det for en undersøgelse?

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik for Ældreministeriet i perioden januar–juni 2025 og er den første af sin slags. Tidligere undersøgelser har været baseret på stikprøver — denne her inviterede alle 28.000 plejehjemsbeboere på 67 år eller derover til at deltage. Ca. 9.900 beboere fra 646 plejehjem svarede. Det svarer til en samlet svarprocent på cirka 35 %.

Undersøgelsen måler beboernes oplevelse på fem områder:

• Samlet tilfredshed med hjælpen
• Tilfredshed med maden
• Kontinuitet i hjælpen — møder du de samme medarbejdere?
• Selvbestemmelse og fritvalg — har du indflydelse på din egen hverdag?
• Samarbejde med pårørende

Hovedfund: tilfredshed er høj, men maden trækker ned

Det overordnede billede er positivt:

• 91 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen samlet set. Det er 14 procentpoint højere end blandt hjemmeplejemodtagere.
• Over 80 % oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem — og at de selv har indflydelse på, hvordan hjælpen gives.
• 78 % er tilfredse med maden — det laveste tal i undersøgelsen, og det område hvor der er størst forskel fra kommune til kommune.

I 88 ud af 92 deltagende kommuner ligger den samlede tilfredshed over 80 %. Maden varierer derimod fra 37 % tilfredse i den laveste kommune til 100 % i den højeste.

Geografiske forskelle: Jylland og Fyn over Sjælland

Der er en mærkbar geografisk forskel i den samlede tilfredshed:

• I Jylland og på Fyn ligger 74 % af kommunerne over tilfredsheden på landsplan
• På Sjælland gælder det kun 47 % af kommunerne

De største kommunale forskelle ses i tilfredsheden med maden. Den samlede tilfredshed varierer derimod relativt lidt — fra 65 % til 100 % på tværs af landets kommuner.

Kritik af metoden: derfor skal du være forsigtig med kommunetallene

Her bliver det vigtigt at læse undersøgelsen kritisk. Fagmediet NB-Ældre har i en række artikler i 2026 afdækket alvorlige problemer med både metode og data.

Problem 1: Plejehjemsledere kunne takke nej på vegne af alle. Danmarks Statistik anbefalede oprindeligt i en evaluering fra 2021, at den enkelte ældre skulle inviteres direkte via digital post eller almindeligt postbrev. Det er standardmetoden, der gør en undersøgelse repræsentativ. Men i den endelige undersøgelse fik plejehjemslederne mulighed for at takke nej på vegne af et helt plejehjem. Det betyder, at beboerne ikke var udvalgt tilfældigt.

Professor i offentlig forvaltning ved RUC, Ole Helby Petersen, har formuleret det skarpt: en undersøgelse kan aldrig blive repræsentativ, hvis ledere kan vælge fra på vegne af alle. I fem kommuner foreligger der slet ingen besvarelser.

Problem 2: En enkelt borger kunne trække en hel kommune ned. I april 2026 opdagede velfærdsdirektøren i Hørsholm Kommune et "graverende" problem: Danmarks Statistik havde medtaget plejehjem, hvor kun én beboer havde svaret. Fordi resultaterne vægtes, kom den ene persons besvarelse til at fylde uforholdsmæssigt meget i kommunens samlede tal. Hørsholm var oprindeligt placeret i bunden på samlet tilfredshed — efter rettelsen var kommunen i den bedste tredjedel. Danmarks Statistik har siden ændret metoden, så plejehjem nu skal have mindst to respondenter.

Problem 3: Mindst to respondenter er stadig ikke nok. Vive-forsker Anna Amilon stiller spørgsmålstegn ved værdien af kommunetallene selv efter rettelsen. To respondenter pr. plejehjem er stadig så få, at enkeltbesvarelser kan dominere resultatet for et helt plejehjem — og dermed forvride kommunens samlede tal.

Problem 4: Ingen offentliggjort transparens om antal respondenter per plejehjem. I kommunerapporterne står der ikke, hvor mange beboere der har svaret på det enkelte plejehjem. Det betyder at kommunerne ikke kan vurdere, om deres eget tal er pålideligt eller domineret af få besvarelser. Kommunernes Landsforening (KL) kræver nu, at oplysningerne offentliggøres.

Hvad kan du så bruge tallene til?

Det er ikke meningsløst data — men det er heller ikke et rating-system du kan vælge plejehjem efter. Vores anbefaling:

• Brug landstallene som baseline. 91 % tilfredshed er sandsynligvis i samme størrelsesorden som virkeligheden — det er det stærkeste tal i undersøgelsen.
• Vær varsom med kommune-sammenligninger. Forskelle på 5–10 procentpoint mellem kommuner kan let være statistisk støj eller skyldes, at de "utilfredse" plejehjem har valgt undersøgelsen fra.
• Læg vægt på områder med stor variation. Maden er et område hvor besvarelserne reelt varierer meget — det kan være værd at spørge konkret til på besøg.
• Brug undersøgelsen som samtalestarter. "Hvor mange af jeres beboere er tilfredse med maden?" er et godt spørgsmål at stille på rundvisningen.

Det vigtigste er stadig: besøg selv, tal med pårørende til nuværende beboere, og kig efter de objektive forhold — bemandingsnormering, tilsynsrapporter, og hvad personalet selv siger om arbejdsmiljøet.

Vi vil også advare mod en typisk fejlfortolkning: at høj tilfredshed = god kvalitet. Det er ikke nødvendigvis sandt. Plejehjemsbeboere er en gruppe med høj risiko for "tilfredshedsbias" — mange vil ikke kritisere det sted hvor de bor og hvor personalet skal hjælpe dem hver dag. Norske og britiske studier har vist samme mønster: beboere på plejehjem scorer konsistent højere på tilfredshed end uafhængigt vurderet kvalitet skulle tilsige. Tallene fortæller dig hvordan beboerne oplever deres hverdag — ikke om plejen lever op til faglige standarder.

Det betyder at tilfredshedstal skal læses sammen med objektive kvalitetsmål: tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fødevaresikkerheds-smileys, sygefravær blandt medarbejdere (proxy for arbejdsmiljø) og bemandingsnormering. Ingen enkelt kilde fortæller hele historien — det kræver triangulering.

Sådan ser tallene ud i de største kommuner

Det nationale gennemsnit er 4,4 ud af 5 på samlet tilfredshed (1-5 skalaen, ikke procent-andelen vi har brugt indtil nu). Her er hvordan de fem største kommuner ligger:

• København: 4,3 samlet (851 respondenter). Maden ligger på 3,7 — markant under landsgennemsnittet.
• Aarhus: 4,4 samlet (777 respondenter). Mad: 4,1 — på linje med landsgennemsnittet.
• Odense: 4,5 samlet (203 respondenter). Mad: 4,1.
• Aalborg: 4,5 samlet (562 respondenter). Mad: 4,2.
• Frederiksberg: 4,2 samlet (143 respondenter). Mad: 3,9.

De højeste samlede vurderinger i landet er Ishøj, Syddjurs og Sønderborg med hver 4,8. De laveste er Stevns (3,9), Vordingborg (4,0) og Ærø (4,1). Spændet er altså under 1 point på en 5-trins-skala — hvilket understreger Vive-forsker Anna Amilons pointe: forskellene mellem kommuner er små i forhold til statistisk usikkerhed, og du skal ikke vælge plejehjem eller kommune på baggrund af så små tal alene. Brug tallene som et af flere signaler.

For pårørende der står med valget mellem to konkrete plejehjem i samme kommune giver tallene ingen hjælp — undersøgelsen er aggregeret på kommune-niveau, og enkelt-plejehjem rapporteres ikke offentligt (foruden i KK BRUS og Aarhus' egne kommunale undersøgelser, som vi bruger separat).

Hvad sker der fremover?

Som led i ældrereformen fra 2024 skal undersøgelsen gentages hvert andet år — skiftevis for plejehjem og hjemmepleje. Resultaterne kommer fremover også på plejeoverblikket.dk, som er ved at blive bygget af Sundhedsdatastyrelsen som det nationale samlingssted for plejehjems-information. Forhåbentlig retter den næste runde op på metoden, så vi får tal der faktisk kan bruges på kommuneniveau — eller måske endda per plejehjem hvis Sundhedsdatastyrelsen kan håndhæve direkte invitation til hver enkelt beboer.

KL har desuden krævet at Danmarks Statistik offentliggør antallet af respondenter per plejehjem, så kommunerne selv kan vurdere hvor pålideligt tallet er. Det er en simpel teknisk ændring der kan implementeres til næste runde, og det er en vigtig forudsætning for at andre kan bygge på dataene — som vi gør med vores komposit-rating.

På vores side viser vi i dag tilsynsrapport-resultater fra Styrelsen for Patientsikkerhed direkte på hver plejehjemsprofil — det er pt. den mest pålidelige objektive vurdering af det enkelte plejehjem.

Hvordan vi bruger tallene på Boligtilældre.dk

Vi gemmer BTU-undersøgelsens kommune-tal på alle vores 98 kommune-oversigtssider (fx Københavns plejehjem) som ét af flere signaler. Vi viser eksplicit både plejehjemmets tal og det nationale gennemsnit, så du kan se afvigelsen frem for at læse et tal isoleret.

På selve plejehjem-profilen indgår BTU dog ikke i vores komposit-rating (★1–5). Det er bevidst: tallene er kommune-aggregerede og ikke specifikke nok per plejehjem. I stedet kombinerer komposit-ratingen seks per-plejehjem-datakilder: STPS-tilsyn, Fødevarestyrelsens smiley, sygefravær, og hvor relevant beboerundersøgelser fra København (SUF BRUS), Aarhus og Roskilde — i alt 80 plejehjem har en lokal kvalitetsmåling per maj 2026.

Bottom line: BTU er et stort skridt fremad for transparens i ældreplejen — men i sin nuværende form er det et politisk værktøj til at sammenligne kommuner i grove træk, ikke et redskab pårørende kan bruge til at vælge plejehjem på. Hold dig til kombinationen af tilsynsrapporter, smiley-mærkninger, bemanding og rundvisninger når du står med valget.

Hvor finder du selve undersøgelsen?

• Landsrapporten (PDF) — Danmarks Statistik for Ældreministeriet
• Minianalysen (PDF) — kort version med kommuneforskelle
• Pressemeddelelse + alle 92 kommune-rapporter (Ældreministeriet)
• NB-Ældre: "Kan man stole på undersøgelsen?" — overblik over problemerne
• NB-Ældre: Danmarks Statistik anbefalede faktisk en bedre metode

Næste skridt

Søg plejehjem i din kommune og se tilsynsrapport-status direkte på profilen. Læs også de syv tegn på at det er tid til plejehjem hvis du står midt i overvejelsen.