Hvad koster et plejehjem? Det fulde overblik over priser i 2026

Økonomi er sjældent det første, man tænker på, når en forælder eller ægtefælle har brug for en plejehjemsplads. Man tænker på tryghed, pleje og nærhed. Men spørgsmålet om pris melder sig hurtigt — og for mange familier kommer det som en overraskelse, hvor sammensat regningen er. Hvad betaler man egentlig for? Hvad er inkluderet — og hvad er det ikke? Og hvad kan man gøre, hvis pensionen ikke rækker?

Det korte svar: den samlede månedlige udgift for en beboer på et dansk plejehjem i 2026 ligger typisk på 8.000–13.000 kr. om måneden — fordelt på husleje, servicepakke og diverse personlige udgifter. Men der er store variationer, og boligydelse kan reducere nettoudgiften betydeligt. Herunder gennemgår vi alle dele af regningen, så du ved præcis, hvad du kan forvente.

Hvad betaler man egentlig for på et plejehjem?

Det er vigtigt at forstå, at betalingen på et plejehjem er opdelt i tre separate dele — og at selve plejen ikke er én af dem:

• Husleje: Betaling til boligen — den fysiske plejebolig, som beboeren lejer af enten kommunen, et alment boligselskab eller et privat/selvejende plejehjem. Huslejen reguleres af regler om rimelig leje og fastsættes individuelt for hvert plejehjem.
• Servicepakke: Betaling til plejehjemmet for de praktiske hverdagsydelser — typisk mad, rengøring, tøjvask og aktiviteter. Servicepakken er adskilt fra huslejen og er ikke omfattet af boligydelse.
• Personlige udgifter: De løbende udgifter, der ikke er inkluderet i pakken — frisør, fodpleje, tøj, telefon, og hvad beboeren ellers bruger i hverdagen.

Selve plejen — personlig hjælp, sygepleje, medicinhåndtering og omsorg fra plejepersonalet — betales ikke af beboeren. Det er en lovbestemt kommunal ydelse, der finansieres over skatten og stilles til rådighed uden beregning. Det gælder uanset, om der er tale om et kommunalt, selvejende eller privat (fripleje)hjem.

Dertil kommer et engangsbeløb ved indflytning: beboerindskuddet. Det er typisk svarende til tre måneders husleje og betales ved underskrivelsen af lejekontrakten. Er du ikke i stand til at betale indskuddet kontant, er kommunen forpligtet til at tilbyde et rentefrit lån.

Hvad koster huslejen på et plejehjem i 2026?

Huslejen er den tyngste enkeltudgift for beboeren. I 2026 ligger huslejen på en kommunal plejebolig typisk i intervallet 4.500–8.500 kr. pr. måned — afhængig af boligens størrelse og beliggenhed. I de store byer, særligt København og Aarhus, er huslejen i den øvre ende; i mindre kommuner og landdistrikterne er den typisk lavere.

Huslejen fastsættes ikke frit af plejehjemmet. For almene plejeboliger sker det efter de samme regler som for almene lejeboliger generelt — den såkaldte balanceleje, der tager udgangspunkt i de faktiske driftsomkostninger. Det betyder, at en nyere og bedre vedligeholdt bygning typisk vil have en højere husleje end en ældre.

Private plejehjem og friplejehjem kan have en lidt anden prisstruktur, men er underlagt regler der sikrer, at beboeren ikke betaler mere, end hvad den kommunale plads ville have kostet.

Du kan finde huslejeoplysninger for konkrete plejehjem via plejehjemsoversigten.dk, som er den officielle nationale database over alle danske plejehjem med information om priser og faciliteter. Du kan også se priser på profiler for alle 932 plejehjem på vores søgeside for plejehjem, der viser pris-sammenligning i forhold til kommunens median.

Hvad er servicepakken, og hvad koster den?

Servicepakken er den faste månedlige betaling for de praktiske hverdagsydelser på plejehjemmet — det vil sige det, der ikke er selve plejen, og som heller ikke er huslejen. En standard servicepakke dækker typisk:

• Forplejning: tre måltider dagligt (morgenmad, frokost, aftensmad) samt mellemmåltider og drikkevarer
• Rengøring: regelmæssig rengøring af beboerens værelse
• Tøjvask: vask og tørring af personlig beklædning
• Sengelinned: vask og skift
• Aktiviteter: adgang til det faste aktivitetsprogram
• Internetadgang: WiFi på mange moderne plejehjem

Prisen på servicepakken varierer, men i 2026 er en typisk range 3.000–6.000 kr. pr. måned. Forplejning udgør normalt den tyngste post og koster alene 2.000–3.500 kr. pr. måned — svarende til 70–115 kr. pr. dag for tre måltider.

Et vigtigt punkt: madordningen er særskilt reguleret i serviceloven. Beboere har ret til at fravælge kommunens madordning, fx hvis familien arrangerer andre løsninger, eller hvis beboeren af religiøse eller sundhedsmæssige grunde ønsker en anden ordning. Det kræver typisk en skriftlig ansøgning, og du bør afklare, om prisen reduceres ved fravalg. Rengøring og tøjvask er derimod normalt ikke muligt at fravælge.

Husk: servicepakken er ikke dækket af boligydelse. Det er kun huslejedelen, der kan søges tilskud til.

Hvad koster beboerindskuddet?

Beboerindskuddet er et engangsbeløb, der betales ved indflytning. Det beregnes som udgangspunkt som en fastsat andel af de samlede boligudgifter og svarer typisk til to til tre måneders husleje — altså et sted mellem 9.000 og 25.000 kr. afhængig af huslejeniveauet på det konkrete plejehjem.

Indskuddet refunderes, når beboeren fraflytter — enten ved flytning til et andet sted eller ved dødsfald. Boet eller arvingerne modtager indskuddet tilbage med fratræk for eventuelle skader ud over normal slitage.

Har du eller din pårørende ikke råd til at betale indskuddet kontant, er kommunen forpligtet til at tilbyde et rentefrit lån til dette beløb. Det er en lovbestemt ret — og den er ikke afhængig af, om man har formue eller ej. Spørg kommunens visitationskontor om lånet, inden du tror, at indskuddet er en uoverstigelig hindring.

Kan man søge boligydelse til huslejen?

Ja — og det er et af de vigtigste og mest undervurderede redskaber for at gøre plejehjemsopholdet overkommeligt. Som pensionist kan du søge boligydelse til huslejen i en godkendt plejebolig. Boligydelse er et tilskud der beregnes på baggrund af din indkomst, formue og den faktiske husleje.

Et afgørende punkt: i en godkendt plejebolig er der intet loft over boligydelsen. I en ordinær lejebolig er der i 2026 et månedligt loft på 4.969 kr. — men det gælder ikke for plejeboliger. Det betyder, at mange plejehjemsbeloere med lav indkomst og høj husleje kan få dækket en meget betragtelig del af huslejen via boligydelse.

Beregningen af boligydelse tager udgangspunkt i beboerens egen indkomst og formue. Har du en ægtefælle der ikke er med i boligen, indgår ægtefællens økonomi som udgangspunkt ikke i beregningen — det er kun din egen indkomst der tæller. Du søger boligydelse via borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark. Sæt ansøgningen i gang tidligt — behandlingstiden kan tage et par uger.

Ud over boligydelse kan beboere med særligt lav disponibel indkomst søge personligt tillæg via Udbetaling Danmark. Det er en skønsmæssig ydelse til dækning af specifikke udgifter, der er svære at klare inden for den normale indkomst. Ældre Sagen tilbyder gratis rådgivning og kan hjælpe dig med at vurdere, hvad du konkret kan søge — og om du får alt det, du er berettiget til.

Hvad betaler man typisk ekstra for?

Ud over husleje og servicepakke er der løbende udgifter, der ikke er inkluderet. Her er de mest typiske poster:

• Frisør og fodpleje: Disse er næsten aldrig inkluderet i servicepakken. For en beboer der bruger begge jævnligt, kan det løbe op i 600–1.500 kr. om måneden.
• Personlige plejeprodukter: Tandpasta, deodorant, barberskum og lignende betales af beboeren selv.
• Tøj og fodtøj: Indkøb og erstatning af garderobeartikler er beboerens ansvar.
• Telefon og tv: Selv om WiFi typisk er inkluderet, er kabel-tv, streamingtjenester og mobilabonnement normalt ikke.
• Særlige aktiviteter og udflugter: Billetter til arrangementer ud over det faste program koster ekstra.
• Aviser og blade: Abonnementer er beboerens eget ansvar.
• Håndkøbsmedicin: Vitaminer, smertelindrende og lignende håndkøbspræparater betales af beboeren. Receptpligtig medicin er derimod gratis via det offentlige.

En fornuftig tommelfingerregel er at budgettere med 1.500–3.000 kr. pr. måned ekstra til disse poster, afhængig af beboerens vaner og ønsker.

Hvad er den samlede månedlige udgift?

Når vi lægger det hele sammen, ser et typisk budget for en plejehjemsplads i Danmark i 2026 således ud:

• Husleje: 4.500–8.500 kr./md.
• Servicepakke: 3.000–6.000 kr./md.
• Personlige udgifter: 1.500–3.000 kr./md.
• Samlet bruttoudgift: 9.000–17.500 kr./md.

Herfra trækker du boligydelsen. En beboer med en folkepension på ca. 15.000 kr./md. og en husleje på 6.000 kr. kan i mange tilfælde få dækket 2.000–4.000 kr. via boligydelse — afhængig af formue og øvrige indkomstforhold. Det reducerer den reelle nettoudgift tilsvarende.

Den faktiske nettoudgift for mange pensionister vil altså ligge i intervallet 6.000–12.000 kr. pr. måned — men det afhænger stærkt af den individuelle økonomi. Det er ikke gratis at bo på plejehjem — men det er heller ikke så overvældende dyrt som mange frygter, særligt når boligydelsen er beregnet og boligindskudslånet er på plads.

Er der forskel på prisen på kommunale og private plejehjem?

I Danmark kan man vælge en plejehjemsplads hos et kommunalt, selvejende eller privat plejehjem (friplejehjem). Prisstrukturen er reguleret, men der er nogle forskelle:

Kommunale og selvejende plejehjem opererer typisk med huslejer fastsat efter balancelejeprincippet. Kommunen sikrer, at beboere på disse plejehjem ikke betaler mere, end hvad driften af boligen koster.

Friplejehjem er private plejehjem godkendt af kommunen. Her er der lidt mere frihed i prisstrukturen — men kommunen skal fortsat godkende friplejehjemspladserne, og der er loft over, hvad beboeren samlet set betaler. Fritvalgsbeløbet — den godtgørelse kommunen overfører til friplejehjemsoperatøren — fastsættes af kommunen og svarer til hvad en kommunal plads ville have kostet. Det betyder, at beboeren ikke nødvendigvis betaler mere end på et kommunalt plejehjem, selv om driftsformen er privat.

Vil du sammenligne kommunale og private/selvejende plejehjem i din kommune, kan du bruge vores søgeside for plejehjem, som viser alle 932 plejehjem med driftsform, rating og prisoplysninger. Du finder tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed på alle plejehjem — de giver dig et billede af kvaliteten uanset driftsform.

Hvad gør man, hvis pensionen ikke rækker?

Det er en af de mest stressende bekymringer, mange familier bærer på. Det korte svar er: systemet er bygget til at håndtere dette. Her er de vigtigste sikkerhedsnet:

• Boligydelse uden loft: Som nævnt er der intet loft over boligydelsen i en plejebolig. Det betyder, at lavindkomstpensionister i princippet kan få dækket størstedelen af huslejen via boligydelse.
• Rentefrit lån til beboerindskud: Kommunen er forpligtet til at tilbyde lån til indskuddet. Du behøver ikke have opsparing for at komme ind på et plejehjem.
• Personligt tillæg: Udbetaling Danmark kan bevilge personligt tillæg til specifikke udgifter, der ikke kan dækkes inden for normal indkomst. Kontakt dem og beskriv din situation konkret.
• Kommunal hjælp til servicepakken: I sjældne tilfælde — hvis beboeren slet ikke kan dække servicepakken efter boligydelse og tillæg — kan kommunens socialforvaltning yde hjælp. Det er ikke en universel ret, men kommunen har en forpligtelse til at sikre, at beboere kan opretholde et basalt liv.

Har du brug for rådgivning om, hvad din konkrete økonomi betyder for udgifterne ved en plejehjemsplads, tilbyder Ældre Sagen gratis og uvildig hjælp. Deres rådgivere kender reglerne og kan hjælpe dig med at beregne, hvad nettoudgiften faktisk bliver — og hvad du kan søge om. Det er en ydelse, som rigtig mange familier har stor glæde af, og som ofte afdækker rettigheder, man ikke vidste om.

Find generel vejledning om boligydelse og plejehjem på borger.dk, og find de nationale faglige standarder for ældrepleje hos Sundhedsstyrelsen, der beskriver, hvad beboere har ret til at forvente af pleje uanset betalingsevne.

Hvad sker der med udgifterne, hvis man er to?

Mange ægtepar bekymrer sig om, hvad der sker med hjemmeboende ægtefælle, hvis den ene skal på plejehjem. Her er de vigtigste punkter:

• Den hjemmeboende ægtefælle beholder boligen og modtager sin egne pension og eventuelle ydelser uændret.
• Beboerens boligydelse beregnes på baggrund af beboerens egen indkomst og formue — ikke ægtefællens. Det er en vigtig undtagelse, der gælder specielt for plejeboliger.
• Formuen deles i princippet ved vurderingen, men der er gunstige regler der beskytter den hjemmeboende ægtefælle mod at miste grundlaget for sin økonomi.
• Er begge ægtefæller på plejehjem, betaler de to separate huslejer og servicepakker — én per bolig — men kan som udgangspunkt bo på det samme plejehjem, hvis pladsen er til rådighed.

Reglerne om ægtefællers økonomi og plejehjem er komplekse. Søg altid specifik rådgivning hos Ældre Sagen eller en socialrådgiver, inden du regner med et bestemt beløb.

Hvad med ældrebolig — er det billigere?

En almen ældrebolig er typisk en billigere løsning end et plejehjem — men det er vigtigt at forstå, at ældreboligen er til ældre der kan klare sig selv i hverdagen med eventuelt hjemmehjælp, mens plejehjem er til dem med et væsentligt og vedvarende plejebehov.

Huslejen i en almen ældrebolig ligger typisk på 5.000–10.000 kr. om måneden — altså ikke nødvendigvis meget lavere end en plejebolig, men servicepakken bortfalder, da beboeren selv styrer sin hverdag. Du betaler din mad, rengøring og øvrige udgifter selv. Det kan samlet set blive billigere — eller det kan blive dyrere, afhængig af omfanget af hjemmehjælp og hjælpemidler.

Ønsker du at se, hvad almene ældreboligbebyggelser koster i din kommune, kan du søge på vores oversigt over 2.500 ældreboligbebyggelser i alle 98 kommuner — med huslejeoplysninger og information om, om man søger via kommunen eller direkte hos boligselskabet.

Næste skridt

Du har nu det fulde overblik over udgifterne ved et plejehjem i 2026: husleje, servicepakke, beboerindskud, personlige udgifter og de tilskud der kan reducere nettoudgiften. Det vigtigste at huske er, at boligydelsen kan gøre en meget stor forskel — og at du har ret til et rentefrit lån til beboerindskuddet.

Næste skridt er at sammenligne konkrete plejehjem, se hvad de koster, og vurdere kvaliteten. På vores søgeside for plejehjem finder du priser, tilsynsresultater og profiler for alle 932 plejehjem i Danmark — med pris-sammenligning i forhold til kommunens median. Brug søgefunktionen til at finde de plejehjem, der passer til din situation og dit budget. Det er det bedste udgangspunkt for en tryg og velovervejet beslutning for dig og din familie.