De oversete plejebolig-regler: garanti, boligydelse, opsigelse og flytning i 2026
De fleste lærer de store regler om plejebolig. Men garanti-bortfald ved frit valg, boligydelse uden loft, én måneds opsigelse ved dødsfald og dobbeltvisitation ved flytning til en anden kommune fanger mange familier på det forkerte ben. Her er de oversete regler — med 2026-tal og kilder.
Når en forælder eller ægtefælle skal i plejebolig, lærer de fleste familier hurtigt de store regler: at man skal visiteres, at selve plejen er gratis, og at man betaler husleje og en servicepakke. Men der findes en håndfuld mindre regler om garanti, boligydelse, opsigelse og flytning, som næsten ingen fortæller dig om — og som kan koste både penge og dyrebar tid, hvis du opdager dem for sent. Denne guide samler dem ét sted, med de gældende 2026-tal og henvisning til de officielle kilder.
Det korte svar: plejeboliggarantien bortfalder, hvis du vælger ét bestemt plejehjem; der er intet loft over boligydelsen i en plejebolig; ved et dødsfald kan boligen opsiges med blot én måneds varsel; og vil du flytte i plejebolig i en anden kommune, skal begge kommuner godkende dig. Herunder gennemgår vi hver regel for sig.
Bortfalder plejeboliggarantien, hvis du vælger et bestemt plejehjem?
Ja. Plejeboliggarantien betyder, at kommunen skal tilbyde dig en plejebolig senest to måneder efter, at du er optaget på en venteliste. Men garantien gælder kun en generel plads — ikke et bestemt plejehjem, som du selv har peget på.
Vælger du efter reglerne om frit valg ét konkret plejehjem, bliver du skrevet op på dét plejehjems specifikke venteliste, og to-måneders-garantien bortfalder. Du kan derfor komme til at vente væsentligt længere end to måneder. Det er en bevidst afvejning: tryghed for en hurtig plads over for friheden til at vælge præcis det sted, du helst vil hen.
Fristen begynder at løbe, når du er optaget på ventelisten efter visitationen — ikke fra det tidspunkt, du først søgte. Overholder kommunen ikke garantifristen på de generelle ventelister, uden at du har takket nej til et tilbud, bør du kontakte visitationen skriftligt og bede om en forklaring. Får du ikke en tilfredsstillende løsning, kan kommunens afgørelse indbringes for Ankestyrelsen. Det er værd at kende, fordi mange familier tror, at en lang ventetid bare er et vilkår — men på den generelle venteliste er to måneder altså en ret.
Et klogt kompromis, som blandt andre Ældre Sagen anbefaler, er at stå på venteliste til flere plejehjem samtidig — herunder det, du helst vil have. Så bevarer du chancen for en rimelig hurtig plads, uden helt at give afkald på dit ønske. Læs den fulde gennemgang i Det frie plejehjemsvalg.
Er der et loft over boligydelsen i en plejebolig?
Nej. I en godkendt plejebolig eller ældrebolig gælder de almindelige regler om boligstøttens maksimum ikke — der er intet loft over, hvor meget boligydelse du kan få. Det er en vigtig forskel fra en almindelig lejebolig, hvor du i 2026 højst kan få 4.969 kr. om måneden i boligydelse.
Til gengæld gælder en arealgrænse: du får boligydelse til op til 65 m², hvis du bor alene (75 m², hvis du er stærkt bevægelseshæmmet), og 85 m² for et par. Selve boligydelsen beregnes ud fra huslejen, boligens størrelse samt din egen indkomst og formue.
| Boligydelse 2026 | Almindelig lejebolig | Plejebolig / ældrebolig |
|---|---|---|
| Maksimum pr. måned | 4.969 kr. | Intet loft |
| Arealgrænse, enlig | — | 65 m² (75 m² ved stærk bevægelseshæmning) |
| Arealgrænse, par | — | 85 m² |
| Formuegrænse | 1.060.300 kr. | 1.060.300 kr. |
Din formue må i 2026 ikke overstige 1.060.300 kr. (inklusive friværdi i fast ejendom minus gæld), før boligydelsen sættes ned. Du kan søge boligydelse via borger.dk, og kommunen kan yde lån til selve beboerindskuddet, hvis du ikke selv kan betale det ved indflytning. Se vores fulde gennemgang af udgifterne i Hvad koster et plejehjem?
En vigtig detalje: boligydelse til pensionister er et tilskud, du ikke skal betale tilbage — i modsætning til beboerindskuddet, som kan lånes og skal afdrages. Er du af den ene eller anden grund ikke berettiget til boligydelse (fx hvis du ikke er folke- eller førtidspensionist efter de gamle regler), kan du i stedet være berettiget til boligsikring, som følger lidt andre satser og regler. For langt de fleste plejebolig-beboere er det dog boligydelsen, der er den relevante støtte.
Tæller din ægtefælles indtægt med, hvis kun den ene flytter i plejebolig?
Nej. Når kun den ene ægtefælle flytter i plejebolig, beregnes boligydelsen helt uafhængigt af den anden ægtefælles indtægt og formue. Kun den indflyttede persons egne indtægter indgår i beregningen.
Det betyder i praksis, at en pensionist med en velstillet ægtefælle, der bliver boende i det fælles hjem, ofte kan få mere i boligydelse, end familien regner med. Det er en af de mest oversete økonomiske detaljer ved indflytning — og værd at få beregnet konkret, før I antager, at I tjener for meget til at få støtte. Ægtefællen, der bliver boende, beholder desuden sin egen bolig og økonomi uændret; der er ikke tale om, at den fælles husstand "deles" økonomisk, fordi den ene flytter på plejehjem.
Hvad er opsigelsesvarslet, når en plejebolig-beboer dør?
Når en beboer i en plejebolig dør uden efterladt ægtefælle eller andre, der har delt husstand, kan boligen opsiges med blot én måneds varsel. Det er et særligt kort varsel — det normale varsel ved fraflytning eller død er tre måneder. Det korte varsel gælder også friplejeboliger.
Dødsboet hæfter for huslejen, indtil boligen er genudlejet, eller indtil de tre måneder er gået — alt efter hvad der indtræffer først. Normalt kræves der en skifteretsattest, før lejemålet kan opsiges, men mange plejeboliger accepterer en opsigelse, før attesten foreligger. Boligstøtten bortfalder ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.
| Opsigelse af plejebolig | Varsel / hæftelse |
|---|---|
| Almindelig opsigelse (beboer eller bo) | 3 måneder |
| Dødsfald uden efterladt ægtefælle/husstand | 1 måned |
| Dødsboets hæftelse for husleje | Indtil genudlejning, dog højst 3 måneder |
| Boligstøtte ophører | Ved udgangen af dødsmåneden |
Vær opmærksom på en undtagelse: nogle ældre plejehjem drives stadig "efter gamle regler" og er ikke omfattet af lejeloven. Her løber boligudgiften, indtil boligen er ryddet, og kommunen kan efter 14 dage sætte huslejen op for at fremme en hurtig fraflytning. De fleste moderne plejeboliger er dog omfattet af almenlejeloven med det korte varsel. Du kan læse mere om opsigelsesreglerne hos Ældre Sagen.
Skal begge kommuner godkende, hvis du vil flytte i plejebolig i en anden kommune?
Ja. Du har ret til at vælge plejebolig i en anden kommune, men det forudsætter, at du opfylder visitationskriterierne i både din nuværende kommune og den kommune, du vil flytte til. Det kaldes dobbeltvisitation.
Godkender din hjemkommune dig, sender den din ansøgning videre til tilflytningskommunen, som vurderer dig efter de samme kriterier, den bruger over for sine egne borgere. Du kan ikke afvises med den begrundelse, at du er "udenbys". Men fordi visitationskriterierne kan variere fra kommune til kommune, kan du i princippet opfylde betingelserne hjemme uden at gøre det i tilflytningskommunen — det er den nuance, mange overser, når de hører om "frit valg på tværs af kommunegrænser".
I praksis går det som regel gnidningsfrit, især hvis dit plejebehov er veldokumenteret. Men det er værd at vide, at tilflytningskommunen har et selvstændigt skøn. Vil du dykke ned i hele rammen om frit valg — herunder friplejehjem og skærmede demensenheder — så læs Det frie plejehjemsvalg, eller se reglerne direkte hos Ældre Sagen om flytning til anden kommune.
Kan din ægtefælle flytte med i plejeboligen?
Ikke automatisk — men ofte i praksis. Hvis kun den ene af jer er visiteret til plejebolig, har den anden som udgangspunkt ikke en selvstændig ret til at flytte med ind. Men mange plejeboliger har lejligheder, der er store nok til to, og en rask ægtefælle kan i mange tilfælde flytte med, hvis boligen er egnet, og plejehjemmet siger god for det.
Det er en konkret aftale med plejehjemmet og kommunens visitation, så spørg direkte ind til, hvad der kan lade sig gøre på det enkelte sted. Bliver din ægtefælle senere selv visiteret, kan I aktivt vælge samme plejehjem — men I er ikke garanteret at få plads samtidig, da ventelisterne er individuelle. Husk samtidig, at boligydelsen som nævnt beregnes ud fra den indflyttede beboers egen økonomi, når kun den ene flytter.
Hvem betaler for istandsættelse, når boligen fraflyttes?
Når et lejemål i en plejebolig ophører — ved fraflytning eller død — vurderes det, om der skal betales for istandsættelse. Udgangspunktet er, at beboeren eller dødsboet betaler for normalistandsættelse efter de almindelige regler i almenlejeloven, ligesom i enhver anden almen bolig.
Der gælder dog en vigtig undtagelse for svækkede beboere: udgifter til istandsættelse, der skyldes, at en beboer ikke har kunnet vedligeholde boligen på grund af sygdom eller svækkelse, kan i særlige tilfælde betales af kommunen. Det er ikke en ret, du kan kræve, men en mulighed, kommunen kan benytte — så det er værd at spørge ind til, hvis du står med et bo efter en meget svækket beboer.
Overblik: de vigtigste 2026-tal og frister
| Regel | 2026 |
|---|---|
| Plejeboliggaranti (generel plads) | Senest 2 måneder |
| Garanti ved valg af ét bestemt plejehjem | Bortfalder |
| Maks. boligydelse, almindelig bolig | 4.969 kr./md |
| Maks. boligydelse, plejebolig | Intet loft (areal op til 65/75/85 m²) |
| Formuegrænse for boligydelse | 1.060.300 kr. |
| Opsigelsesvarsel ved dødsfald | 1 måned |
| Flytning til anden kommune | Dobbeltvisitation (begge kommuner) |
Næste skridt
De her regler er ikke kun jura på papir — de har konkrete konsekvenser for, hvornår din pårørende får en plads, hvor meget I skal betale, og hvad der sker, når en bolig skal opsiges. Brug dem aktivt: står I i selve valget, kan du søge og sammenligne plejehjem på tværs af kommuner, og overvejer I en ældrebolig som mellemtrin, giver vores oversigt over ældreboliger per kommune et godt udgangspunkt. Er du i tvivl om dine rettigheder eller har en konkret tvist med kommunen, tilbyder Ældre Sagen gratis, uvildig rådgivning med jurister og socialrådgivere, der kender reglerne til bunds.
Svar på det vigtigste
Ofte stillede spørgsmål
Bortfalder plejeboliggarantien, hvis jeg vælger et bestemt plejehjem?
Ja. Garantien på to måneder gælder kun en generel plejebolig. Vælger du ét konkret plejehjem efter reglerne om frit valg, kommer du på dét plejehjems specifikke venteliste, og garantien bortfalder — du kan derfor vente længere end to måneder. Mange vælger derfor at stå på venteliste til flere plejehjem samtidig.
Er der et maksimum for boligydelse i en plejebolig?
Nej. I en godkendt plejebolig eller ældrebolig gælder boligstøttens normale maksimum ikke — der er intet loft. Til sammenligning kan du i en almindelig lejebolig højst få 4.969 kr. om måneden i 2026. Der gælder dog en arealgrænse på 65 m² for enlige (75 m² ved stærk bevægelseshæmning) og 85 m² for par.
Tæller min ægtefælles indtægt med i boligydelsen, hvis kun jeg flytter i plejebolig?
Nej. Når kun den ene ægtefælle flytter i plejebolig, beregnes boligydelsen helt uafhængigt af den anden ægtefælles indtægt og formue. Kun din egen indkomst indgår — derfor kan du ofte få mere i boligydelse, end mange familier regner med.
Hvor langt er opsigelsesvarslet, når en plejehjemsbeboer dør?
Når en beboer i en plejebolig dør uden efterladt ægtefælle eller husstandsmedlem, kan boligen opsiges med blot én måneds varsel — mod normalt tre måneder. Det korte varsel gælder også friplejeboliger.
Hvad hæfter dødsboet for, når en plejebolig opsiges?
Dødsboet hæfter for huslejen, indtil boligen er genudlejet, eller indtil de tre måneder er gået — alt efter hvad der kommer først. Boligstøtten bortfalder ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Normalt kræves en skifteretsattest, men mange plejeboliger accepterer opsigelse, før attesten foreligger.
Skal begge kommuner godkende, hvis jeg vil flytte i plejebolig i en anden kommune?
Ja. Det kaldes dobbeltvisitation: du skal opfylde visitationskriterierne i både din nuværende kommune og den kommune, du vil flytte til. Tilflytningskommunen vurderer dig efter de samme kriterier, den bruger for sine egne borgere, og kriterierne kan variere fra kommune til kommune.
Kan min ægtefælle flytte med i plejeboligen?
Ikke automatisk. Hvis kun den ene er visiteret, har den anden som udgangspunkt ikke ret til at flytte med — men mange plejeboliger har plads til to, og en rask ægtefælle kan ofte flytte med, hvis boligen er egnet, og plejehjemmet siger god for det. Det aftales konkret med plejehjemmet og kommunen.