Det frie plejehjemsvalg — kan man vælge plejehjem i en anden kommune?

Når kommunen visiterer din mor, far eller ægtefælle til en plejebolig, tror mange pårørende, at valget er begrænset til de plejehjem, der ligger i kommunen. Det er en af de mest udbredte misforståelser i hele ældresektoren — og den koster mange familier dyrt, fordi de aldrig undersøger mulighederne. Du har som udgangspunkt frit valg af plejehjem i hele Danmark. Det gælder både kommunale plejehjem, selvejende plejehjem og friplejehjem. I denne artikel gennemgår vi præcis, hvad det frie valg indebærer, hvad der begrænser det, og hvordan du bruger det i praksis.

Hvad er det frie plejehjemsvalg?

Det frie plejehjemsvalg er en lovfæstet ret, der giver visiterede borgere mulighed for at vælge en plejebolig i en anden kommune end den, de bor i. Retten fremgår af serviceloven § 192. Du er ikke bundet til din hjemkommunes egne plejehjem — du kan aktivt pege på et konkret plejehjem, du foretrækker, uanset om det ligger i Aarhus, Sønderborg eller Helsingør.

For at det frie valg gælder, skal du opfylde én betingelse: du skal være visiteret til en plejebolig af din hjemkommune. Visitationen er portalen ind. Når du er visiteret, åbner det frie valg sig.

I praksis fungerer det sådan: din hjemkommune betaler en fast plejetakst for dig, uanset hvilken kommune plejehjemmet ligger i. Det er altså ikke op til dig at finde finansiering — kommunen betaler til den modtagende kommune, og du betaler husleje og servicepakke som på ethvert andet plejehjem.

Kan man altid vælge plejehjem i en anden kommune?

Ja — med ét forbehold. Det modtagende plejehjem skal kunne tilbyde den pleje du er visiteret til. Hvis du for eksempel er visiteret til en skærmet enhed for beboere med demens, kan du vælge en skærmet enhed i en hvilken som helst kommune — men det modtagende plejehjem skal have kapaciteten og kompetencerne til netop den plejeprofil.

Der er ingen kommuner, der kan afvise dig med henvisning til, at du ikke er "deres borger". Modtagerkommunen er forpligtet til at behandle din ansøgning på samme grundlag som for egne borgere. Venteliste-rækkefølgen kan dog variere — se nedenfor.

Bemærk også, at der ikke er noget krav om, at du skal have tilknytning til den anden kommune (fx familie der bor der eller tidligere bopæl). Det er nok, at du som visiteret borger ønsker en plads der. Du kan ganske enkelt vælge det plejehjem, der bedst matcher dine ønsker — uanset geografi.

Hvad er 8-ugers-garantien, og gælder den også ved frit valg?

Når du er visiteret til en plejebolig, har din hjemkommune pligt til at tilbyde dig en bolig inden for 8 uger. Det er garantifristen. Den gælder dog kun en generel plejebolig — ikke et specifikt plejehjem, du har ønsket.

Det betyder: hvis du peger på et bestemt plejehjem med venteliste, tæller den ventetid ikke med i de 8 uger. Kommunen har opfyldt sin pligt, hvis den tilbyder dig en anden ledig plejebolig inden for fristen — selv om det ikke er det plejehjem, du ønskede.

I praksis håndteres det typisk sådan: du kan takke nej til kommunens tilbud og vente på det plejehjem, du foretrækker — men hvis du takker nej, taber du garantiplaceringen. Du rykker ikke automatisk op i køen på det ønskede plejehjem ved at vente.

Rådet fra mange erfarne pårørende og Ældre Sagen er at stå på venteliste til 3 plejehjem samtidig — herunder det, du helst vil have. Det øger chancerne for at komme et godt sted hen inden for rimelig tid, uden at du er nødt til at takke nej til alle tilbud på ubestemt tid.

Hvad gælder for friplejehjem?

Friplejehjem er den boligtype, der giver dig det allerstørste frie valg. Friplejehjem drives af private eller selvejende leverandører (fx OK-Fonden, Diakonissestiftelsen, Mariehjemmene eller kommercielle aktører) og er ikke knyttet til en bestemt kommunes driftsplan.

Når du vælger et friplejehjem, kontakter du typisk stedet direkte og skriver dig op på ventelisten. Friplejehjemmet afgør selv, om de kan tilbyde den pleje du er visiteret til, og aftaler derefter med din hjemkommune om overtagelse af plejebetalingen.

Du betaler præcis det samme på et friplejehjem som på et kommunalt — husleje, indskud og servicepakke er lovmæssigt reguleret til samme niveau. Se vores fulde gennemgang af friplejehjem og kommunale plejehjem for et detaljeret overblik.

Der er pr. 2026 50 friplejehjem i Danmark, og de er ulige fordelt geografisk. Mange kommuner har ingen egne friplejehjem — men da du netop har frit valg på tværs, er det ikke en begrænsning. Du kan sagtens bo i Randers og flytte ind på et friplejehjem i Frederiksberg, hvis det er det rigtige sted for dig.

Gælder det frie valg også ved skærmet enhed og demens?

Ja. Hvis du er visiteret til en skærmet enhed — en specialiseret demensafdeling — gælder det frie valg på samme måde. Du kan vælge en skærmet enhed i en anden kommune, og din hjemkommune betaler plejetaksten.

For mange familier med en dement pårørende er det frie valg særligt vigtigt, fordi antallet af skærmede enheder er begrænset i mange kommuner, og ventelisten kan være lang. Muligheden for at søge på tværs af kommunegrænser er i praksis den måde, mange familier finder en plads inden for rimelig tid.

Det er en god idé at søge konkret rådgivning om demensplejehjem — læs vores artikel om hvad der adskiller demensplejehjem fra andre plejehjem, inden du begynder at søge.

Hvad sker der, hvis du siger nej til et tilbud om plejebolig?

Du har ret til at sige nej til et tilbud fra kommunen — fx fordi det ikke er det plejehjem, du ønsker. Du mister ikke automatisk din visitation. Men der er to ting at holde styr på:

• 8-ugers-garantien bortfalder. Hvis kommunen tilbyder dig en bolig, og du takker nej, har kommunen opfyldt sin pligt. Du bevarer visitationen og retten til at stå på venteliste, men kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde dig en anden bolig inden for en bestemt frist.
• Antallet af afslag kan have konsekvenser. Nogle kommuner har interne regler om, at du ved gentagne afslag kan miste fortrinsretten eller rykkes længere ned på listen. Spørg din kommunes visitation, hvad der gælder hos jer. Det varierer.

Generelt er det klogt at tage det første gode tilbud, du får — hvis alternativet er at vente ubestemt tid på en bestemt adresse. En god tommelfingerregel: hvis du ikke ville sige nej til plejehjemmet af principielle årsager (kvalitet, beliggenhed, kultur), men blot fordi det ikke er dit første valg — så overvej at takke ja. Du kan altid søge om at flytte til et andet plejehjem bagefter.

Kan man skifte plejehjem, efter man er flyttet ind?

Ja. Det er et område mange ikke kender til. Du har ret til at anmode om at flytte til et andet plejehjem, selv efter du er indflyttet. Det kræver ikke en ny visitation — du er allerede visiteret til plejebolig. Du kontakter det nye plejehjem, skriver dig op på ventelisten, og når en plads bliver ledig, kan du flytte.

I praksis er det ikke særlig hyppigt — indflytning er en stor omvæltning, og de fleste beboere ønsker ro, når de først har fundet sig til rette. Men muligheden eksisterer, og den er vigtig at kende, hvis du oplever at det første valg ikke fungerede godt.

Kommunen kan ikke afvise en anmodning om at skifte — men de er heller ikke forpligtet til at finde en ny plads inden for en bestemt frist. Det er et frivilligt skifte uden garanti.

Hvad koster det at vælge plejehjem i en anden kommune?

For dig som beboer er der ingen forskel i pris. Du betaler husleje, indskud og servicepakke til det konkrete plejehjem — og de niveauer er reguleret af lovgivningen på samme måde uanset kommune. Du kan søge boligydelse på præcis samme vilkår, uanset om du bor i dit eget eller en fremmed kommune.

Det er kommunerne, der afregner seg imellem. Din hjemkommune betaler den plejetakst, der er fastsat for den slags plejebolig, du er i — til den modtagende kommune. Det er administrativt for kommunerne og ikke noget, der berører din daglige økonomi.

Brug borger.dk's guide til boligydelse for at beregne, hvad du kan forvente i støtte til huslejen.

Praktiske tips: sådan bruger du det frie valg klogt

Her er, hvad erfarne pårørende og rådgivere anbefaler:

• Søg bredt fra starten. Lav en liste over 4-6 plejehjem, du synes ser lovende ud — herunder i nabokommuner. Skriv dig op på venteliste til dem alle. Det koster ingenting og giver dig markant bedre chancer for at komme på et godt sted inden for rimelig tid.
• Brug plejehjemsoversigten. På plejehjemsoversigten.dk kan du søge på tværs af kommuner, se tilsynsrapporter og få et overblik over hvert enkelt plejehjem. Det er det mest komplette nationale register.
• Kig på tilsynsrapporten, inden du ringer. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fører tilsyn med alle plejehjem. Du kan finde den seneste tilsynsrapport for ethvert plejehjem på stps.dk. Plejehjem med skærpet tilsyn eller gentagne påbud bør sorteres fra.
• Besøg mindst 2-3 plejehjem. Et fysisk besøg afslører langt mere end hjemmesider og brochurer. Book en rundvisning — du har ret til det som pårørende, og gode plejehjem tager imod med åbne arme.
• Spørg om ventelisten. Når du kontakter et plejehjem, spørg direkte: "Hvad er den typiske ventetid, og hvornår kan du forvente ledige pladser?" Det giver dig en fornemmelse af, om det er realistisk.
• Hold kommunen orienteret. Informér din kommunes visitationsenhed om, hvilke plejehjem du har sat dig op til. Det hjælper sagsbehandleren med at koordinere, og du undgår misforståelser om, hvad du vil acceptere.

Hvad siger loven — og hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Det frie plejehjemsvalg er forankret i serviceloven §§ 192-193. Bestemmelserne slår fast, at visiterede borgere har ret til at vælge plejebolig på tværs af kommunegrænser, og at kommunerne er forpligtet til at afregne indbyrdes. Du kan finde lovteksten og Socialstyrelsens vejledninger på borger.dk's oversigt over plejehjem.

Sundhedsstyrelsen udsteder de faglige standarder for ældrepleje, som alle plejehjem — uanset driftstype og kommune — er forpligtet til at leve op til. Det er den samme faglige baseline, hvad enten du vælger et plejehjem i Skive eller på Frederiksberg.

Er du i tvivl om dine rettigheder, eller har du oplevet at kommunen begrænser dit valg ulovligt, kan du få gratis, uvildig rådgivning hos Ældre Sagen. De har jurister og socialrådgivere, der kender lovgivningen til bunds og hjælper med klager og tvister.

Hvad gælder for ægtefæller og samlevende?

Hvis I er et par, og kun den ene er visiteret til plejebolig, har den anden ikke automatisk ret til at flytte med ind på det samme plejehjem. Men mange plejehjem tilbyder lejligheder, der er store nok til to, og ægtefæller har visse særlige rettigheder i medfør af serviceloven. Spørg det konkrete plejehjem og kommunens visitation, hvad der kan lade sig gøre.

Hvis begge er visiteret, kan I selvfølgelig aktivt vælge det samme plejehjem — men I er ikke garanteret at komme ind på samme tid, da ventelister er individuelle.

Næste skridt

Det frie plejehjemsvalg er en reel mulighed, ikke blot en papirrettighed. Brug den aktivt. Start med at søge plejehjem på tværs af kommuner — vi viser tilsynsresultater, profiler og kontaktoplysninger for alle 932 plejehjem i Danmark. Er du i gang med selve visitationsprocessen, kan du læse Sådan søger du om plejehjem — trin for trin for at forstå hele forløbet. Brug søgefunktionen til at finde og sammenligne plejehjem på tværs af kommuner — det er det bedste udgangspunkt for at træffe en velovervejet og tryg beslutning for dig og din familie.