Plejetestamente: hvad er det, og hvorfor er det en god idé?
Et plejetestamente fortæller personalet, hvordan du ønsker din hverdag og pleje, hvis du en dag ikke selv kan sige det. Her er, hvad det kan, hvad det ikke kan, og hvordan det adskiller sig fra behandlingstestamente og fremtidsfuldmagt.

Det er svært at tale om, hvordan du eller din forælder skal have det, den dag man ikke selv kan sige det højt. Alligevel er det en af de mest kærlige ting, I kan gøre for hinanden: at skrive ønskerne ned, mens der stadig er tid. Et plejetestamente er netop det – og mange ved ikke, hvad det kan og ikke kan.
Hvad er et plejetestamente?
Et plejetestamente er et vejledende dokument, hvor du beskriver, hvordan du ønsker din daglige pleje og omsorg, hvis du en dag ikke selv kan udtrykke dine ønsker – typisk på grund af demens eller alvorlig sygdom. Det handler om hverdagen, ikke om lægelig behandling.
Københavns Kommune beskriver det som et dokument, hvor du skriver dine fremtidige ønsker til fx tøj, madvaner, interesser og personlig hygiejne. Formålet er, at du bevarer indflydelse på dit eget liv, og at dine pårørende og plejepersonalet får en rettesnor at gå efter. Dokumentet er skrevet i jeg-form og skal kunne læses af en medarbejder, der aldrig har mødt dig.
Et plejetestamente kan for eksempel handle om:
- Om du helst vil have bad om morgenen eller om aftenen
- Hvilken musik, radiokanal eller hvilke programmer du holder af
- Din yndlingsmad – og hvad du slet ikke kan fordrage
- Om du altid har gået med læbestift, slips eller et bestemt ur
- Om du er morgenmenneske, eller om du plejer at sove længe
- Om du vil være ude i haven, have kæledyr omkring dig eller gå til gudstjeneste
- Hvem der er vigtige for dig, og hvem du ikke ønsker at have besøg af
Er et plejetestamente juridisk bindende?
Nej. Et plejetestamente er vejledende. Personalet skal følge kommunens kvalitetsstandarder og deres faglige vurdering, og de er ikke forpligtet til at opfylde alle ønsker. Det fremgår fx af Københavns Kommunes side om plejetestamente.
Det betyder ikke, at det er værdiløst. Tværtimod: Når en person med demens ikke længere kan fortælle, hvad der er vigtigt, er et plejetestamente ofte det, der får personalet til at forstå, hvorfor hun bliver urolig ved bad om aftenen, eller hvorfor han kun vil have sort kaffe. Københavns Kommune gør også opmærksom på, at dine forhold kan ændre sig, så en gammel aftale i værste fald kan komme til at modarbejde dine interesser og din selvbestemmelse. Derfor bør dokumentet opdateres, og personalet må bruge det som vejledning – ikke som facitliste.
Hvad er forskellen på plejetestamente, behandlingstestamente og fremtidsfuldmagt?
De tre dokumenter dækker tre forskellige områder, og de supplerer hinanden. Her er overblikket:
| Dokument | Hvad handler det om? | Juridisk status | Hvor oprettes det? |
|---|---|---|---|
| Plejetestamente | Daglig pleje, omsorg, vaner og værdighed | Vejledende – ikke bindende | Skema fra kommunen eller Alzheimerforeningen; opbevares af dig og de pårørende |
| Behandlingstestamente | Om du ønsker livsforlængende behandling, hvis du er døende eller varigt ude af stand til at tage vare på dig selv | Har retlig betydning for sundhedspersonalet (sundhedslovens § 26) | Selvbetjening på borger.dk – kan altid tilbagekaldes |
| Fremtidsfuldmagt | Hvem der kan handle på dine vegne i økonomiske og personlige forhold | Bindende, når den er oprettet og aktiveret | Digital tinglysning på tinglysning.dk samt notar |
Det gamle livstestamente er afløst af behandlingstestamentet. Har du allerede et livstestamente, gælder det stadig, og du kan ændre det – men nye testamenter oprettes som behandlingstestamenter (borger.dk).
Hvad kan en fremtidsfuldmagt, som et plejetestamente ikke kan?
En fremtidsfuldmagt giver en person, du selv udpeger, ret til at handle for dig, hvis du mister evnen til at tage vare på dine egne forhold. Den kan dække økonomi (bank, lån, ansøgning om offentlige ydelser) og personlige forhold (ansøgning om hjælp, dine ønsker til pleje og adgang til din patientjournal).
Ifølge borger.dk (2026) opretter du fremtidsfuldmagten digitalt med MitID på tinglysning.dk og skal inden for 6 måneder møde hos en notar, hvor du betaler et retsgebyr på 300 kr. Fuldmagten kan først bruges, når Familieretshuset har aktiveret den – det sker, når du ikke længere kan varetage dine forhold. Her skal fuldmægtigen indsende en lægeerklæring og betale et gebyr på 1.475 kr. (2026).
Der er også ting, en fremtidsfuldmagt ikke kan: Den kan ikke bruges til at gifte dig, oprette testamente på dine vegne eller flytte dig på plejehjem imod din vilje. Her kommer plejetestamentet ind som et supplement til de praktiske og værdimæssige ønsker.
Hvornår skal man skrive et plejetestamente?
Det bedste tidspunkt er, mens du stadig kan formulere dine ønsker klart – altså så tidligt som muligt. Er der stillet en demensdiagnose, er der ofte stadig et godt tidsrum, hvor personen kan deltage. Men du behøver ikke vente på en diagnose: Mange vælger at skrive det som en del af den generelle planlægning af alderdommen.
Har du en forælder, hvor demens allerede er i gang, kan I stadig lave et plejetestamente sammen, så længe forælderen kan give udtryk for, hvad der er vigtigt. Er personen for svækket til at forstå, hvad dokumentet betyder, kan du i stedet samle en livshistorie – et dokument om, hvem personen er, og hvad der giver ro og glæde. Den kan ikke erstatte et plejetestamente, men den hjælper personalet på samme måde. Se også vores artikel om den svære samtale om fremtiden.
Sådan skriver I et plejetestamente trin for trin
- 1. Find en skabelon. Mange kommuner har et skema, fx Københavns Kommune som Word-dokument. Alzheimerforeningen har også en skabelon. Du kan også kontakte kommunens visitation.
- 2. Tag samtalen i ro og mag. Sæt en eftermiddag af, og tag en kop kaffe. Det er bedre at tage flere korte samtaler end én lang.
- 3. Skriv konkret. "Jeg vil behandles med respekt" er svært at handle på. "Jeg vil gerne have min radio på P1 om morgenen, og jeg vil ikke have bad før efter morgenmad" kan personalet bruge.
- 4. Underskriv og datér. Der er ingen formkrav, men dato og underskrift gør det tydeligt, hvornår ønskerne er skrevet.
- 5. Del det. Originalen opbevarer du selv, men de nærmeste pårørende bør have en kopi. Tag det med, når I møder kommunens visitation eller flytter på plejehjem.
- 6. Opdater det. Du kan altid ændre det. Kig det igennem fx hvert år eller ved større ændringer.
Hvordan bruges et plejetestamente, når man flytter på plejehjem?
Tag en kopi med til indflytningssamtalen og bed om, at det lægges i beboerens plejeplan eller journal. Personalet kan bruge det sammen med den faglige vurdering til at tilrettelægge hverdagen. Spørg gerne, hvordan plejehjemmet arbejder med beboerens livshistorie og vaner – det er et godt tegn på et plejehjem, der tænker personligt. Vil du vide mere om, hvad du kan spørge om, så læs spørgsmål du bør stille, når du besøger et plejehjem.
Husk også, at helhedsplejen til folkepensionister siden 1. juli 2025 er reguleret af ældreloven (§ 10), og at kommunen skal tilrettelægge hjælpen ud fra den enkeltes behov og ønsker. Et plejetestamente er en konkret måde at give dine ønsker en stemme på. Er du uenig i den måde, plejen udføres på, kan du læse mere i klage over plejehjem.
Hvad hvis ønskerne ikke kan opfyldes?
Det sker – fx hvis personalet ikke kan tilbyde bad hver morgen kl. 7, eller hvis et ønske strider mod sikkerheden. Det er derfor vigtigt, at ønskerne er formuleret som præferencer med baggrund ("jeg bliver urolig, hvis jeg skynder mig"), så personalet kan finde et andet svar, der opfylder behovet bag ønsket.
Som pårørende kan du bruge plejetestamentet i dialogen med plejehjemmet: "Det her står der, at hun holder af – kan vi finde en måde at gøre det på?" Det er en venligere og mere konstruktiv indgang end kritik. Du kan læse mere om dine muligheder i pårørendes rettigheder på plejehjem.
Skal vi også have lavet et almindeligt testamente?
Ja, det er en god idé. Hverken plejetestamente, behandlingstestamente eller livstestamente har noget med arv at gøre. Hvem der arver, afgøres af arveloven eller af et almindeligt testamente. Det kan være en fordel at få lavet et almindeligt testamente, mens der er fuld retsevne, især hvis der er stor ejendomsværdi eller sammenbragte børn. En advokat eller Ældre Sagens rådgivning kan hjælpe. Se mere hos Ældre Sagen.
Tjekliste: de fire dokumenter, I bør overveje
- Plejetestamente – hverdagen og værdigheden
- Behandlingstestamente – lægelig behandling i livets slutning (borger.dk)
- Fremtidsfuldmagt – hvem handler for dig (tinglysning.dk)
- Testamente – arv og fordeling
Hvad skal pårørende være opmærksomme på?
Som pårørende kan det føles grænseoverskridende at tage emnet op, fordi det minder om sygdom og afsked. Prøv at præsentere det som en måde at sikre, at din forælders stemme bliver hørt – ikke som et tegn på, at I har opgivet noget. Lyt mere, end du taler, og skriv ønskerne med forælderens egne ord. Undgå at lægge ord i munden på vedkommende, og husk, at det er forælderens liv og forælderens valg – også når du ville have valgt anderledes. Er forælderen allerede svækket, kan du som pårørende supplere med faktuelle oplysninger om vaner og livshistorie, men skriv tydeligt, hvem der har skrevet hvad.
Hvor finder du hjælp og mere viden?
Du kan finde vejledning og skabeloner hos din kommune, hos borger.dk, hos Alzheimerforeningen og hos Ældre Sagen. Plejehjemmenes tilbud og tilsynsrapporter kan du se på plejehjemsoversigten.dk, og Styrelsen for Patientsikkerhed samler viden om tilsynet på stps.dk.
Er I begyndt at overveje, hvor din forælder skal bo, så brug vores søgning efter plejehjem eller se ældreboliger og seniorbofællesskaber i jeres kommune. Det er en god idé at tage plejetestamentet med, når I besøger stederne, og spørge, hvordan de arbejder med beboernes egne ønsker.
Et plejetestamente er ikke en løsning på alt. Men det er en gave til den, der skal passe dig – og en tryghed for dig selv og dem, du holder af.
Svar på det vigtigste
Ofte stillede spørgsmål
Er et plejetestamente juridisk bindende?
Nej, det er vejledende. Personalet skal følge kommunens kvalitetsstandarder og deres faglige vurdering, men kan bruge dokumentet som rettesnor for din hverdag (jf. Københavns Kommune).
Hvad er forskellen på plejetestamente og behandlingstestamente?
Plejetestamentet handler om daglig pleje og vaner og er vejledende. Behandlingstestamentet handler om livsforlængende behandling, oprettes på borger.dk og er omfattet af sundhedslovens § 26.
Hvad koster det at oprette en fremtidsfuldmagt i 2026?
Du betaler 300 kr. i retsgebyr hos notaren, og når fuldmagten skal aktiveres, koster det 1.475 kr. hos Familieretshuset (borger.dk, 2026).
Hvornår skal man skrive et plejetestamente?
Så tidligt som muligt, mens personen stadig kan formulere sine ønsker. Det kan ændres når som helst og bør gennemgås med jævne mellemrum.
Kan et plejetestamente erstatte et almindeligt testamente?
Nej. Plejetestamentet har intet med arv at gøre. Fordeling af arv afgøres af arveloven eller af et almindeligt testamente.